Åben anonym rådgivning
Få anonym og gratis rådgivning for børn, unge og familier.
Helhedsindsatsen tilbyder åben anonym rådgivning for børn, unge og familier. Her kan du få professionel støtte og vejledning om personlige, sociale eller familiemæssige udfordringer. Tilbuddet er fleksibelt og lettilgængeligt, og der tilbydes både telefonisk rådgivning eller fysiske samtaler.
Hvem kan benytte tilbuddet?
- Børn og unge, som oplever mistrivsel, konflikter, ensomhed, skoleproblemer eller andre udfordringer.
- Forældre og familier, der har behov for rådgivning om opdragelse, grænsesætning, konflikter, samvær eller trivsel i hjemmet.
Hvordan foregår det?
Du ringer til rådgivningen og får en telefonisk samtale eller aftaler en tid til et fysisk møde, allerede inden for max. 5 hverdage.
- Tilbuddet omfatter 1-5 samtaler, alt efter behov.
- Samtalerne kan foregå telefonisk eller ved personligt fremmøde i Helhedsindsatsens
- Rådgivningen er gratis og kan være anonym – ingen henvisning er nødvendig.
Hvad kan vi hjælpe med?
- Trivsel og psykisk velvære
- Skole- og uddannelsesrelaterede udfordringer
- Konflikter i familien
- Sociale relationer og ensomhed
- Støtte til forældre i forhold til børn og unge
- Viden om psykiatriske diagnoser
- Udfordringer i livet med småbørn
Kontakt til Åben Anonym Rådgivning
Telefonnummer 5588 3308
Telefontid:
- Mandag-fredag 12:00-14:00