Kontakt
Brug almindelig mail til generelle spørgsmål og digital post om personlige sager
Telefon: 5588 5588
E-mail: ckb@naestved.dk
Dansk Rakkerpak er Næstved Kommunes egnsteater til børn og voksne, som både optræder på scenen og i bybilledet. Læs mere og find link til deres hjemmeside.
DANSK RAKKERPAK er egnsteater i Næstved Kommune og holder til på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstveds bymidte. Teatret har sideløbende med sine aktiviteter i Næstved en omfattende turnévirksomhed i ind- og udland.
Dansk Rakkerpak laver forestillinger for både store og små - ikke bare i teatersalen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, men også på gaden ved den årlige internationale gadeteaterfestival STREET CUT og rundt i kommunen med f.eks. sommerturneen Tour De Næstved.
DANSK RAKKERPAKs teaterledelse består af Niels Grønne, kunstnerisk – og administrativ leder og Niels-Peter Kløft, kunstnerisk leder og kurator for STREET CUT – Næstveds internationale gadeteaterfestival. Teatrets administrator er Emil Børninck
DANSK RAKKERPAK tilbyder:
DANSK RAKKERPAK: Rødderne solidt plantet i den folkelige teatertradition
Niels Peter Kløft og Niels Grønne dannede Dansk Rakkerpak i 1994, men de har arbejdet sammen lige siden de mødtes på The Commedia School i København i 1983.
Gennem årene har Dansk Rakkerpak udviklet en komisk, fysisk nonverbal spillestil – en universel kommunikationsform, hvor publikum uanset alder, intellekt, sprog og nationalitet kan mødes og le og græde af de samme ting.
Udover de ”traditionelle” teaterforestillinger har Dansk Rakkerpak specialiseret sig i at skabe happenings og mobile events, der kan bevæge sig gennem en gågade, over et torv, eller rundt i et boligområde og dermed ses og nydes af rigtigt mange.