Pensionistbevis
Hvis du er folke- eller førtidspensionist, kan du få et pensionistbevis ved henvendelse i Borgerservice
I Næstved Kommune tilbyder vi pensionistbevis til de borgere der får;
- Førtidspension,
- Folkepension ( Man kan få beviset første gang, den følgende 1. i måneden efter ens fødselsdag)
- Tidlig pension, også kaldet Arne pension
- Seniorpension
Kortet, som ikke er med foto, kan bruges til at få pensionistrabat på visse museer, forlystelser, svømmehaller og foreninger. Du kan dog i mange tilfælde bruge din seneste pensionsmeddelelse som bevis på, at du er pensionist.
Pensionistbeviset giver ikke rabat på rejser. Her skal du i stedet ansøge om et "DSB legitimationskort". Læs mere her
Sådan får du pensionistbevis
- Mød op i Borgerservice på Næstved Bibliotek alle hverdage 10-17 eller lørdag 11-14.
- Du skal ikke bestille tid i forvejen, men trække et nummer på standeren når du kommer.
- Du skal kunne fremvise gyldigt ID. Sygesikringsbevis er fint.
- Medarbejderen vil tjekke om du er berettiget pensionistbeviset.
- Beviset vil blive printet på almindeligt A4 papir og udleveret til dig. Du skal selv klippe beviset ud, så du kan have det i din pung.
Har du MitID og adgang til din digitale postkasse, vil du hvert år modtage dit pensionistbevis, som du selv kan printe.
Få udleveret pensionistbevis i Borgerservice
Du kan uden tidsbestilling møde op i Borgerservice på Næstved Bibliotek.
Åbningstid:
Mandag-fredag 10.00-17.00
Lørdag 11.00-14.00
Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan vi svare på det meste eller stille videre til fagmedarbejdere. Du kan også få hjælp til selvbetjening.
Telefon 5588 5588