Sydsjællands Erhvervspark, 4733 Tappernøje
Erhvervsarealer beliggende på Centervej Syd og Centervej i Tappernøje - tæt ved motorvejen sælges
Grundene, som er beliggende på Centervej Syd og Centervej, har udkørsel via Svingkærvej ved Tappernøje/ Brøderup.
Delområde 1, langs Centervej Syd, kan anvendes til erhvervsformål med forbud mod generende og godkendelsespligtige virksomheder.
Indenfor området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til følgende erhverv: Liberale erhverv, ikke generende fremstillingsvirksomhed, udstillingsvirksomhed og uddannelses- og forskningsformål. Området er primært udlagt til græsplæneindustri o.lign.
Delområde 2, vest for Svingkærvej og langs Centervej, kan anvendes til erhvervsformål. Området er beregnet for virksomhedstyper, som f.eks. mindre håndværksvirksomheder, udstillings- og lagervirksomheder. Der kan opføres en beboelsesbygning i tilknytning til erhvervet.
Mindsteareal er 2.000 m2 jf. lokalplanen. Der er en bebyggelsesprocent på 40. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter, dog undtaget skorstene og lignende.
Udbuddet sker i henhold til udbudsbekendtgørelsen nr. 396 af 3/3 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Mindstepris: 100 kr. pr. m2 ekskl. moms.
Inkluderet i grundprisen er:
- Vejadgang og vejbelysning
Køber skal selv afholde øvrige nødvendige udgifter:
- Tilslutningsbidrag til vand- og kloak, el, varmeforsyning mv. efter gældende takstblad
- Udgifter til udstykning (landinspektør efter eget valg og afgifter)
- Skødeomkostninger, tinglysningsafgift mv.
- Ledningsudgifter på egen grund, dog også fremføring af forsyningsledninger til nærmeste forsyningsstik, eks. kloak til anvist brønd
- Eventuelt særskilt betaling for etablering af overkørsel til vej
- Byggesagsgebyr jf. gældende takstblad
- Jordbundsundersøgelse
- Eventuel omlægning af drænledning på grunden, hvis påkrævet
Købstilbud skal afgives på købstilbudsblanket og skal angive en fast pris. Ønske om køb af delareal skal ledsages af købers rids med forslag til placering i erhvervsområdet.
Hvis tilbudsgiver er et selskab, skal tegningsudskrift eller fuldmagt forevises for kommunen samtidigt med modtagelse af købstilbud. Tilbudsgiver skal oplyse nærmere om sin egen organisationsform og evt. tilknyttet koncern, herunder navn og adresse på ansvarlige indehavere af tilbudsgivende virksomhed.
Købstilbud skal desuden være ledsaget af bankerklæring eller bankgaranti som dokumentation for købers betalingsevne, som betingelse for at Næstved Kommune tager stilling til det afgivne tilbud.
Købstilbud kan sendes til ejendomsjura@naestved.dk eller indleveres hos Næstved Kommune, Teatergade 8, 4700 Næstved i konvolut mærket ”Købstilbud”.
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med udbuddet kan rettes til Ejendomsjura eller telefon 5588 5020.
Udkast til købsaftale kan ses her.
Forvaltningen vil efter skøn kunne afkræve køber dokumentation for, at der købes til erhvervsvirksomhed, da det som udgangspunkt er en forudsætning, at grunden anvendes i driften af ejers erhvervsvirksomhed. Dette særligt når der i lokalplan er åbnet mulighed for bolig på erhvervsgrunden i tilknytning til erhvervsbyggeri.
Ved valg af tilbudsgiver forbeholder kommunen sig ret til at sælge til en køber, som ikke har afgivet højeste købstilbud jf. bek. nr. 396 af 3. marts 2021. Se mere under generelle salgsvilkår.