Afgørelse om ikke-VVM pligt til at udbringe ålegræs under vinstokke på Vesterhavevej 204, 4736 Karrebæksminde
Næstved Kommune har den 29.10.2025 truffet afgørelse om at det ansøgte ikke er omfattet af VVM-pligt.
Næstved Kommune har foretaget screening og vurderet, at det ansøgte projekt om at modtage, kortvarig opbevare og udbringe ålegræs under vinstokkene på Vesterhavevej 204 ikke er omfattet af VVM-pligt. Samtidig meddeler vi tilladelse til det ansøgte efter §19 i miljøbeskyttelsesloven.
Afgørelsen om ikke-VVM pligt er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven og du kan læse afgørelsen herunder:
Afgørelse om ikke-VVM pligt til Vesterhavevej 204, 4736 Karrebæksminde
Klagevejledning for afgørelsen om ikke-VVM pligt
Det er muligt at klage over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Denne afgørelse kan påklages i henhold til miljøvurderingslovens §§ 49-54. Det er alene retlige spørgsmål, der kan påklages. Du klager via Nævnenes Hus til Miljø- og Fødevareklagenævnet, se nedenfor.
Enhver, der har en væsentlig individuel interesse eller retlig interesse i sagens udfald samt visse foreninger og organisationer kan klage over afgørelsen. Det fremgår af loven, hvem der konkret kan klage. Det er klagenævnet, der vurderer om klager er klageberettiget.
Du klager via Klageportalen, som findes på https://naevneneshus.dk. Din klage sendes automatisk gennem Klageportalen til Næstved Kommune.
Klagen skal være indgivet i Klageportalen inden 4 uger fra annonceringen. Det vil sige senest den 26.november 2025.
For yderligere information henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes hus – https://naevneneshus.dk