Gå til hovedindhold

Den Attraktive Arbejdsplads

Vi har en vision om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. 

Kolleger der går over bro

Vores vision

I Næstved Kommune har vi en klar ambition: Vi vil være Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Det er ikke bare en vision – det er en aktiv indsats, som vi arbejder med hver dag.
 
Vi ønsker at forme og fremtidssikre organisationen, så vi kan imødekomme fremtidens krav og samtidig tilbyde vores medarbejdere et arbejdsliv i balance. 
 
Vi styrker Næstved Kommune som en attraktiv arbejdsplads ved at have særligt fokus på tilknytning og tiltrækning.

Som medarbejder i Næstved Kommune bliver du en del af et fællesskab, hvor trivsel, faglighed og udvikling er i centrum. Vi har fokus på involvering, dialog og kompetenceudvikling – og vi tror på, at det er sammen, at vi skaber den attraktive arbejdsplads. 

Samtale med personer i gullige farver

Sådan skaber vi Den Attraktive Arbejdsplads

Den attraktive arbejdsplads bliver til gennem bred involvering af kommunens ledere og medarbejdere. MED-systemet, som består af udvalgte ledere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter, spiller også en aktiv rolle.

Kommunens ca. 8000 medarbejdere har frit kunne tilmelde sig arbejdet den attraktive arbejdsplads - og der er allerede igangsat flere hundrede prøvehandlinger rundt omkring i Næstved Kommune.

Vi arbejder med konkrete indsatser i samarbejde med blandt andet kommunens afdelinger, virksomheder, MED-systemet og arbejdsmiljørepræsentanter. Vi lærer af indsatserne og implementerer dem for at investere i et godt arbejdsmiljø for nuværende og kommende medarbejdere.