Gå til hovedindhold

Teknik- og Klimaudvalgets budgetblog 2027

Læs og kommenter på Teknik- og Klimaudvalgets arbejde med budget 2027

Indhold

    Det er ikke længere muligt at kommentere på udvalgets budgetarbejde.
    Du kan stadig læse alle de indlæg, der blev præsenteret på byrådets budgetseminar den 20. august 2026.

    Kontakt

    Center for Koncernservice

    Skriv kommentar

    Kommentarer

    17 aug. 2026

    Udvidelse af natbusser - alle unge skal kunne komme trygt hjem om natten

    Næstved Ungeråd ønsker, at natbusdriften fredag og lørdag udvides til flere af kommunens større lokalsamfund. Ungerådet er meget glade for, at buslinje 601A nu skal køre om natten fredag og lørdag. Tilbuddet kommer dog primært unge i Fensmark, Holsted og Appenæs til gode. Derfor foreslår Ungerådet, at natbusdriften udvides til Karrebæksminde, Herlufmagle, Holme- Olstrup, Mogenstrup, Fuglebjerg og Tappernøje. Disse byer er udvalgt på baggrund af kommunens udviklingsplan for den kollektive trafik fra maj 2025, som viser mere end 100 daglige af og påstigninger i de pågældende områder. En udvidelse vil skabe mere lighed mellem at være ung i byen og på landet ved at give flere unge mulighed for at deltage i sociale arrangementer og samtidig komme sikkert hjem. På vegne af Ungerådet Næstved 2026-08-17 20:30:17

    17 aug. 2026

    Øget belysning i Ramsherred - for øget tryghed og hyggelig atmosfære

    Næstved Ungeråd ønsker, at der afsættes midler til øget belysning i Ramsherred, særligt i området omkring diskoteker og barer. Området benyttes af mange unge i aften- og nattetimerne, og bedre belysning vil kunne øge den oplevede tryghed samt skabe et mere attraktivt byrum og natteliv. Ungerådet foreslår, at der arbejdes med stemningsskabende løsninger såsom lyskæder eller anden dekorativ belysning, der både kan styrke trygheden og bidrage til en hyggelig atmosfære i nattelivet. På vegne af Ungerådet Næstved 2026-08-17 16:02:54

    13 jul. 2026

    Forslag til forbedring af gadebelysning i Gymnasiekvarteret

    Vi ønsker at gøre opmærksom på den meget utilstrækkelige gadebelysning i Gymnasiekvarteret, herunder områder som Lindeparken, Bøgeparken, Elmeparken, Norgesvej og de omkringliggende veje. Belysningen består stadig af ældre gadelamper med gule lyskilder, som giver et meget svagt lys. Samtidig er det kun hver anden lampe, der er tændt, hvilket skaber lange, mørke strækninger og store "sorte huller" mellem lyskilderne. Resultatet er, at det i store dele af kvarteret er svært at orientere sig, når mørket falder på. Gennem mange år har beboerne fået løfter om, at belysningen ville blive opgraderet, men der er endnu ikke sket forbedringer. Situationen opleves i dag som både utryg og uhensigtsmæssig. Mørket betyder, at mange beboere undgår at færdes til fods i området om aftenen, og flere forældre føler sig nødsaget til at hente og bringe deres børn og unge til fritidsaktiviteter, fordi de ikke føler sig trygge ved at lade dem gå eller cykle hjem alene i mørket. Det påvirker både trygheden, trafiksikkerheden og mulighederne for at vælge de mere bæredygtige transportformer. Vi håber derfor, at Næstved Kommune vil afsætte midler i det kommende budget til en modernisering af gadebelysningen i Gymnasiekvarteret. En opgradering til moderne LED-belysning og en mere hensigtsmæssig belysningsplan vil skabe større tryghed, forbedre trafiksikkerheden og øge livskvaliteten for områdets mange beboere. Vi håber, at kommunen vil prioritere denne nødvendige forbedring til gavn for både børn, unge og voksne i kvarteret. Mange hilsner fra Jane Margrete Lehmann Larsen, Bøgeparken 2026-07-13 11:24:39

    30 jun. 2026

    Skiltning , opmærkning , trafiksikkerhed

    For at undgå farlige situationer på Fejøvej i svinget ved Stacy, hvor der på gode dage parkeres i begge sider, der hvor Fejøvej møder Kanalvej, dette giver trafikale udfordringer med dårligt udsyn. Opfordring til parkering forbudt i begge sider i svinget frem mod parkering ved Big Dollar, så er der heller så langt at gå til isboden, en midterstribe ville også hjælpe på opfattelsen af hvor ens banehalvdel er. På forhånd tak 2026-06-30 12:00:53