Gå til hovedindhold

Befolkningsprognose

Overblik over resultaterne af seneste befolkningsprognose i Næstved Kommune

1. jun. 2026

Indhold

    Denne side indeholder resultaterne af befolkningsprognosen for Næstved Kommune for perioden 2026-2035

    Administration har udarbejdet den årlige befolkningsprognose for Næstved Kommune for perioden 2026-2035. Forud for udarbejdelsen af befolkningsprognosen har en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejdet boligprognosen for2026-2035, som udgør et væsentligt grundlag for befolkningsprognosen. Med boligprognosens størrelse og realiseringstakt er boligudbygningen en afgørende faktor for, om forudsætningerne generelt kan holde i befolkningsprognosen.

    Befolkningsprognosen skal bruges til fagudvalgenes/politikområdernes budgetudarbejdelse og til den øvrige planlægning. Efter byrådets godkendelse vil befolkningsprognosen kunne indgå i alle demografiberegninger i budgetmaterialet på serviceområderne, som skal fremlægges for byrådet i juni. Derudover muliggør det at kunne inddrage prognosen i budgetlægningen for skatte- og tilskudsberegningerne for de kommende budgetår. I forhold til øvrig planlægning danner befolkningsprognosen eksempelvis også grundlag for efterfølgende udarbejdelse af skoleprognose mv.

    Hovedtrækkene i befolkningsprognose 2026-2035 er, at:

    • Det samlede befolkningstal forventes at stige med 1,68 % svarende til 1.427 indbyggere, fra 85.140 indbyggere pr. 1. januar 2026 til 86.567 indbyggere pr. 1. januar 2035.Befolkningstallet forventes at stige mest markant i starten af perioden og især i 2027 (+592) og 2028 (+377),hvorefter væksten aftager og der forventes svagt fald i 2032 (-103), 2033 (-27) og 2034 (-25). Udviklingen følger især forventningerne til boligudbygningen.
    • Den samlede forventede positive befolkningsudvikling frem til 2035 skyldes primært stigningen i de ældrealdersgrupper. Antallet af 85+ årige forventes at stige fra 2.311 i 2026 til 3.711 i 2035 (+1.400), mens også gruppen 67-79 år forventes at stige fra 12.441 til 13.487 (+1.046).
    • Børne- og ungegrupperne udvikler sig frem til 2035 samlet set faldende, på nær de 0-2 årige, som forventes at stige fra 2.172 til 2.269 (+97), 3-5 årige forventes at falde fra 2.428 til 2.387 (-41), 6-16 årige forventes at falde fra9.825 til 9.391 (-434), og 17-24 årige forventes at falde fra 7.826 til 7.166 (-660).
    • Den primære erhvervsaktive gruppe 25-66 år forventes samlet at falde fra 44.907 til 44.630 (-277). Gruppen forventes dog stigende frem mod ca. 2030, hvorefter den aftager i de sene prognose år.
    • Prognosen forudsætter et fortsat negativt fødselsoverskud i hele perioden. Vækst kan derfor kun realiseres viaflytninger, og nettotilflytning fra andre kommuner er den vigtigste positive drivkraft.
    • Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 44,0 år i 2026 til 45,4 år i 2035.
    • Ved sammenligning med sidste års prognose (2025-2034) undervurderede den gamle prognose befolkningen pr.1. januar 2026 med 36 indbyggere (0,04 %), hvilket samlet vurderes tilfredsstillende.

    Hovedtrækkene fra den underliggende boligprognose er, at:

    • Den 10-årige boligmasse i boligprognose 2026-2035 udgør i alt 2.610 nye boliger i perioden, hvilket er betydeligthøjere (+287) end sidste års prognose på 2.323 nye boliger.
    • Byggeaktiviteten forventes højest i 2026-2029, og særligt i 2027 (567 boliger) og 2028 (477 boliger). Herefter aftager boligtilgangen i de efterfølgende år.
    • Etageboliger og rækkehuse udgør den største andel af de forventede nye boliger (samlet ca. 58 %).
    • Der kalkuleres med en betydelig andel interne flytninger til nye boliger (typisk 67-80 %). Det betyder, at størstedelen af tilflytning til nybyggeri forventes at være interne flytninger, hvorfor en høj boligvækst kun delvist giver en netto-befolkningstilvækst. Samtidig giver mange interne flytninger forskydninger mellem områder/distrikter.
    • Prognosen er følsom over for tidsforskydninger i færdigmeldinger og for markedsforhold (renter, inflation og materialepriser). Udskydelser eller nedskalering af få større projekter kan flytte vækst mellem år eller reducere den samlede vækst.

    Befolkningsprognose 2026-2035 er udarbejdet med udgangspunkt i en 10-årig boligprognose, historiske tendenser for fødsler og døde, til- og fraflytning mv. og er derfor en teknisk fremskrivning af befolkningstallet ud fra de kendte, nuværende forudsætninger

    Den styrkede trafikale infrastruktur mangler endelig afklaring og slutdato på både motorvejsprojektet mellem Næstved og Rønnede og Femern Bælt forbindelsen, som gør det meget vanskeligt at indarbejde konkrete afledte effekter i den aktuelle boligprognose.

    Kontakt

    Center for Koncernservice