Næstved Kommune og centerchef Torben Hollmann indgår aftale om fratrædelse
Næstved Kommune og centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune, Torben Hollmann, har indgået en gensidig aftale om fratrædelse.
Næstved Kommune takker Torben Hollmann for en stor indsats på ældre- og sundhedsområdet, herunder arbejdet med implementering af ældrereformen og sundhedsreformen.
Direktør Charlotte Markussen siger:
"Vi har sat pris på Torben Hollmanns store faglige indsigt og engagement. I takt med at Torbens politiske arbejde kommer til at fylde mere og mere, har vi fundet det bedst sammen at lave en aftale om fratrædelse, så både vi og Torben kan afslutte samarbejdet, og vi vil nu igangsætte proces med at finde en ny ældrechef. Vi ønsker ham held og lykke fremover."
Aftalen indebærer 7 måneders fratrædelse med modregning for anden lønnet beskæftigelse i perioden. Der sker ikke en modregning for politiske hverv.
Der vil ikke blive meldt yderligere ud fra Næstved Kommune.