Omsorgsboligerne på Jasminvej
Mellem Grimstrupvej og kanalen ligger omsorgsboligerne på Jasminvej med udsigt over Næstved by. Alle 24 boliger er handicapvenlige og har enten en terrasse eller en altan.
Velkommen til omsorgsboligerne på Jasminvej
I den vestlige del af Næstved, i området mellem Grimstrupvej på den ene side, og kanalen på den anden, finder du omsorgsboligerne Jasminvej. De 24 boliger ligger på en bakke med god udsigt udover Næstved by. Boligerne er fordelt på to etager.
- Antal boliger: 24.
- Bolig kvadratmeter: ca. 88 m2.
- Byggeår: 2004.
- Boligerne er omsorgsboliger.
- Husleje - kontakt NK Bolig
- Forbrugsafregning afregnes efter måling.
Boligerne er to eller tre-rumsboliger, og har alle både køkken og bad, samt en altan eller terrasse. Alle boliger og adgangsveje er indrettet handicapvenligt og klar til eventuelle hjælpemidler.
Alle aktiviteter foregår på Marskvejs aktivitetscenter.
Der er elevator til alle etager, også kælderen, hvor der er indrettet et vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler.
Der er fælles opholdsstue og køkken.
Du og dine pårørende er til enhver tid velkommen til få en fremvisning. Det kan give tryghed at vide, hvordan boligerne og fællesarealerne ser ud, inden du tager en beslutning, om du vil ansøge om at bo her.
Til højre kan du finde kontaktoplysningerne til teamlederen på Jasminvej, med henblik på aftale om fremvisning.