Erhvervet hjerneskade
Har du brug for hjælp efter en erhvervet hjerneskade, kan du finde information om fysisk genoptræning, kognitiv undervisning samt dag- og botilbud herunder.
Fysisk genoptræning
Hjerneskadecenter Næstved er et tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Næstved kommune. Tilbuddet omfatter ambulant genoptræning efter indlæggelse på sygehus, neuropædagogisk støtte i eget hjem og i støttecenter, netværks- og individuelle tilbud til pårørende samt koordination, rådgivning og vejledning.
Dag- og botilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
Center for Neuropædagogik er et tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i alderen 18-65 år.
Kognitive følger efter en erhvervet hjerneskade
ViSP tilbyder undervisning efter kognitive følger efter blodprop, blødning, ulykke eller anden sygdom i hjernen. Der tilbydes primært udredninger af funktionsvanskeligheder, korte individuelle undervisningsforløb, holdforløb, samt råd og vejledning til borger, pårørende, arbejdsplads, samarbejdspartnere og kommunale jobcentre.