Mød vores kontorelever
Hvordan er hverdagen, og hvad kan du glæde dig til som kontorelev? Få svaret fra vores elever her.
Abonner på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Kommunen sørger for, at dine data bliver håndteret forsvarligt og korrekt. Læs mere om Kommunens persondatapolitik.
Tak! Du abonnerer nu på
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligst på linket i mailen for at begynde at modtage nyhedsmails.
Det skete en fejl
Der er sket en fejl. Klik venligst 'Prøv igen' for at vende tilbage eller klik på krydset for at lukke boksen.
Indhold
Hvad kan du forvente?
Mød nogle af vores elever, som fortæller om skoleforløbet og sammenhængen mellem deres skoleforløb og praktikken i Næstved Kommune. Eleverne giver dig også et personligt indblik i deres hverdag som elev.
Eleverne giver dig konkrete eksempler på, hvad du kan komme til at arbejde med i de forskellige centre i Næstved Kommune.
Hør hvad tidligere elever Simone og Mikkel sagde om deres uddannelse mens de var elever hos os
Kathrine Jensen, 2. års elev, Center for Koncernservice

Jeg hedder Kathrine og startede som kontorelev i Næstved Kommune i september 2024. Jeg sidder i Center for Koncernservice, som har til formål at servicere kommunens andre centre og virksomheder.
Jeg startede i Team Økonomistyring, hvor jeg blandt andet har deltaget i budgetmøder og hjulpet med at lave nye kontoplaner. Nu sidder jeg i Team Løn og Finans, hvor jeg arbejder med bogføring og fakturering. Vi har også en fast elevopgave i centeret, som er at sørge for at digital og fysisk post bliver sendt videre til rette modtager.
På de måneder jeg har været her, har jeg allerede lært en hel masse, takket være af mine søde og hjælpsomme kollegaer.
Vi er på nuværende tidspunkt 11 kontorelever i Næstved Kommune, og vi har et rigtig godt socialt sammenhold. Vi ses f.eks. når vi er på skole, til elevfrokoster eller andre sociale/faglige arrangementer.
Mød Louise Bæhr Kjær, 2. års elev, Center for Ejendomme og Indkøb, i videoen her:
Louise Bæhr Kjær, 2. års elev, Center for Ejendomme og Indkøb

Mit navn er Louise og jeg er kontorelev i Næstved Kommune. Jeg er i øjeblikket på mit andet år og arbejder til dagligt i Center for Ejendomme og Indkøb.
I mit første år var jeg en del af staben, hvor jeg varetog en række administrative opgaver på tværs af vores teams i centeret - men også i hele organisationen.
Jeg ydede telefonisk vejledning til borgere i relation til kommunens boliger og arealer. Jeg håndterede centerets funktionspostkasse og deltog aktivt som referent ved møder og var involveret i ansættelsesprocesser herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger, mødeindkaldelser og opgaver relateret til personaleadministration.
I mit arbejde assisterede jeg også vores teamleder i Team Ejendomsjura og Arealudvikling med at udarbejde lejekontrakter for bl.a. arrangementer og brugsretsaftaler. Jeg havde løbende kontakt med de almene boligselskaber og foreninger.
Tidligere har jeg siddet i Team Ejendomsdrift, hvor jeg varetog telefoniske henvendelser fra borgere angående deres lejemål, bestilte servicemedarbejdere til kommunens boliger og var involveret i kvalitetssikring af fagsystemerne i driftens IT-system.
Jeg har fået tildelt selvstændige opgaver og føler mig som en integreret del af teamet. Jeg har blandt andet været medarrangør i større arrangementer i centeret, udarbejdet materiale til borgmesteren samt fået et indgående kendskab til de øvrige teams arbejde.
I mit andet år som kontorelev er jeg tilknyttet Center for Teknik og Miljø. Her er jeg blevet en aktiv del af deres hverdag og samarbejder tæt med teamet.
Jeg er meget glad for at være kontorelev i Næstved Kommune, da jeg får mulighed for at forme mit eget uddannelsesforløb og opnå en bred og alsidig uddannelse. Dette giver mig gode fremtidsmuligheder og ikke mindst et godt arbejdsmiljø, hvor mine kollegaer er både professionelle og imødekommende. Der er en stærk balance mellem arbejde, skoleophold og kurser, hvilket skaber en dynamisk læringsoplevelse, der kombinerer teori og praksis – samtidig med at jeg får mulighed for at udveksle erfaringer og skabe relationer med de andre kontorelever.
Maria Sellebjerg, 2 års elev, Center for Kultur og Borgerservice

Jeg startede som kontorelev i september 2024. Jeg er ansat i Center for Kultur og Borgerservice, som både indeholder Biblioteket og Borgerservice. Jeg arbejder i borgerservice, som til dagligt betjener borgerne.
Jeg har både administrativt arbejde og ekspeditioner på telefonen og i Borgerservice. Mine arbejdsopgaver består af mange forskellige ting - ingen dage er ens!
I Borgerservice består mine opgaver hovedsageligt af at betjene og vejlede borgerne. Jeg laver pas og kørekort, indrejser, MitID og meget mere. På telefonen bevarer jeg opkald fra borgerne.
Det første halve år af min elevtid er mine administrative opgaver at lave kørekort. Jeg skal herefter til folkeregisterteamet, som laver indrejser, udrejser, flytninger mv., og det glæder jeg mig til!
Næstved Kommune er et godt sted at være kontorelev. Jeg følte mig fra start velkommen og en del af fællesskabet. Man føler sig tryg i arbejdsopgaverne, samtidig med at de giver plads til at arbejde selvstændigt. Jeg kan kun anbefale Næstved Kommune som elevplads!
Anette Hansen, 2. års elev, Center for Handicap og Psykiatri

Jeg hedder Anette og sidder i Center for Handicap og Psykiatri. Centeret betjener borger som har brug for socialpædagogisk og sundhedsfaglig støtte i eget hjem eller i botilbud. Centeret består af flere centre, jeg sidder lige nu i socialpædagogisk center. Her arbejder jeg med borgerrelaterede opgaver og personalerelaterede opgaver såsom indtastning af nye medarbejder, rettelser i vagtplaner mv.
Udover at arbejde med de daglige opgaver som betjenes af administrationen i socialpædagogisk center, oplever jeg også teambuildings-dage med kollegaer, borgerfester, og så tilbringer jeg også kvalitetstid sammen med de andre elever.
Følg os på Instagram
På vores Instagramprofil 'kontorelev' kan du få et indblik i hverdagen som kontorelev i Næstved Kommune. Du kan scanne navnetagget herover via app'en og komme direkte ind på profilen.
Hør podcasten "I selskab med kontoreleverne"
Er du interesseret i kontoruddannelsen, diskussioner om uddannelsesvalg og fremtidsønsker, så er ’’I selskab med kontoreleverne’’ måske noget for dig.
Kontakt os i Næstved Kommune
Har du spørgsmål til stillingen som kontorelev i Næstved Kommune, er du velkommen til at skrive til kontorelev@naestved.dk.
Du kan også kontakte elevkoordinator:
Louise Kondrup Aabo
Email: loras@naestved.dk
Tlf. 5588 5606
Oplys gerne navn, mail og telefonnummer, så svarer vi hurtigst muligt på din henvendelse.