Kollektiv transport
Næstved Kommune tilbyder en række forskellige muligheder for kollektiv transport. Du kan her få et overblik.
Kollektiv transport
Tog
I Næstved Kommune findes 4 togstationer, som alle betjenes med regionaltog.
Togstationerne er beliggende i Næstved, Næstved Nord, Holme Olstrup og Glumsø.
Du kan finde din rejse via Rejseplanen eller via DSB.
Bus
Busdriften i Næstved Kommune består af:
- Regionale ruter (som drives og finansieres af Region Sjælland)
- Linje 102A, 480R, 570, 620R, 630R, 670 og 680R
- Kommunale ruter
- Linje 601A, 602, 603, 604, 605, 607, 608 og 611
- Fælleskommunale ruter
- Linje 615 og 640
Næstved Kommune samarbejder med Trafikselskabet Movia, nabokommunerne og Region Sjælland om at tilrettelægge og give borgerne en så god og sammenhængende busdrift som muligt inden for den økonomiske ramme.
Hvert år bestiller kommunen de ændringer af busruterne, som Byrådet ønsker.
Du kan løbende sende dine input om kollektiv trafik til Center for Teknik og Miljø via Digital Post – linket finder du nederst på siden.
Det er Byrådet, der endeligt beslutter, hvor og hvordan busserne skal køre og dermed hvilke ændringer, der skal indgå i den årlige trafikbestilling.
Trafikbestillingen behandles politisk i løbet af sommer og efterår, og afgives til trafikselskabet Movia ved udgangen af oktober. Ændringer besluttet ved trafikbestillingen træder i kraft ved udgangen af juni, det efterfølgende år.
Efter trafikbestillingen har Trafikselskabet Movia ansvar for at planlægge køreplanerne og varetage den daglige drift af busserne og kørselsordningerne flextur og plustur.
Du kan finde information, køreplaner og planlagte ændringer via DOT - Din Offentlige Transport eller via Rejseplanen.
Flextur og plustur
Hvis der ikke kører en bus eller anden offentlig transport, dér hvor du skal rejse til eller fra - så kan du bestille en flextur eller plustur.
Flextur og plustur drives af Movia for Næstved Kommune.
Flextur
Flextur er et fleksibelt transporttilbud, som kan benyttes af alle. Flextur fungerer som et supplement til den almindelige kollektive trafik, især i områder med færre transportmuligheder. En flextur omfatter kørsel fra adresse til adresse, og skal bestilles senest to timer før ønsket afgang.
Læs mere om flextur.
Hvad koster Flextur?
Prisen for flextur afhænger af, hvor du kører og hvor langt du skal:
- Starttakst inkl. 10 km kørsel er 47 kr.
- Udover de første 10 km. kørsel, så koster det 8 kr. pr. km.
- Hvis din tur både starter og slutter i den definerede byzone for Næstved by (se kort nederst), så betaler du en højere starttakst på 78 kr.
- For flexture på tværs af kommuner stiger kilometerprisen til 16 kr. efter 20 km.
- Når du bestiller online, får du 10 pct. rabat.
- Børn under 16 år får 50 pct. rabat.
Plustur
Plustur kører dig til eller fra bussen eller toget, så du kan komme hele vejen med kollektiv transport. Du bestiller din plustur igennem Rejseplanen, og turen skal bestilles senest to timer før ønsket afgang.
Læs mere om plustur.
Hvad koster plustur?
En plustur koster altid 27 kr. pr. person uanset rejsens længde.
Børn under 16 år rejser til halv pris, hvis det bliver angivet ved bestillingen af rejsen i Rejseplanen.
Prisen gælder kun for selve plusturen og dækker ikke videre transport med bus eller tog.
I Næstved Kommune køres de fleste skolebusruter af såkaldte kommunebusser. Kommunebusserne transporterer kørselsberettigede folkeskoleelever til/fra skole.
Busserne er planlagt efter folkeskolernes ringetider, men alle må gratis køre med kommunebusserne, når de alligevel kører.
I de øvrige almindelige Movia-buslinjer, skal du fortsat betale for billetten.
Der findes i alt 14 gratis kommunebusruter fordelt på hele kommunens geografi.
Du kan finde alt relevant information om kommunebusserne på www.naestved.dk/kommunebusser.
Det er desværre ikke muligt, at få køreplanerne for kommunebusserne vist i Rejseplanen, men du vil altid kunne finde en opdateret køreplan på linket ovenfor.
I Næstved Kommune er der politisk nedsat en følgegruppe for den kollektive trafik.
Formål
Følgegruppen for kollektiv trafik har som formål at bistå administrationen med at gennemføre den årlige trafikbestilling af kollektiv trafik bedst muligt under hensyntagen til det vedtagne budget.
Følgegruppen fungerer som talerør for diverse repræsentanter, der interesserer sig for den kollektive trafik, herunder at bidrage med lokal viden om behov og ønsker.
Trafikgruppen inddrages generelt i emner, der har relevans for den kollektive trafik samt særligt i arbejdet med kommunens årlige trafikbestilling hos Trafikselskabet Movia.
Følgegruppens medlemmer
Medlemmerne af følgegruppen fungerer som talerør for samtlige lokalområder og bidrager med viden om behov og ønsker i forhold til den kollektive trafik i såvel by som i landområderne. På tilsvarende vis er repræsentanterne ansvarlige for at orientere alle lokalområder i forbindelse med præsenterede og drøftede oplæg.
Medlemmer:
Marianne Olsen (A) - politisk repræsentant fra Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget
Kristian Skov-Andersen (V) - suppleant for Marianne Olsen
Dorte Rugbjerg, Vestlandet 4700 (Hyllinge og omegn)
Elisabeth Bastholm, Glumsø og Omegns Lokalråd
Else Jensen, Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup Sogne
Peter Jensen, Ældrerådet
Poul-Erik Pedersen, Næstved Vestegn Lokalråd
Tonny Ploug, Handicaprådet
Søren Knudsen, Karrebæksminde Lokalråd
Michael Stonor Nielsen, sekretær for følgegruppen. Kontakt via trafik@naestved.dk.
Movia og Center for Dagtilbud og Skole deltager i følgegruppens møder efter behov.
Præsentationer fra følgegruppens møder
Næstved Kommune har vedtaget 9 principper, som den kollektive transport i Næstved bliver planlagt efter.
Formålet med planlægningsprincipperne er at sikre, at den kollektive transport udvikles i en retning, så den er effektiv og attraktiv for flere, og at Næstved Kommune opnår mest mulig busdrift for de afsatte midler.
Læs mere om de 9 planlægningsprincipper for kollektiv transport.
Hvis du har forslag til forbedringer eller ændringer af busdriften eller forslag til oprettelse af nye stoppesteder kan de sendes til Center for Teknik og Miljø via digital post nederst på siden.
Hvis du har ris, ros, kommentarer eller vil klage over en bus/chauffør, der kører i Næstved Kommune, så hjælper du bedst ved at skrive direkte til Movia via denne klageformular:
Når du kontakter Movia omkring chauffører og personale, er det vigtigt, at du inkluderer så mange oplysninger som muligt. Relevante oplysninger kunne være:
- Bussens 4-cifrede nummer, der kan ses inde i bussen og flere steder udvendigt
- Den pågældende chaufførs eller kontrollørens udseende
- Bussens nummerplade
- Sted og tidspunkt for oplevelsen
På den måde hjælper du med at sikre, at det bliver bedre at køre med bus i Næstved Kommune.
Hvis du oplever hærværk eller ødelagt udstyr på stoppesteder og læskærme, manglende rengøring eller andet må du meget gerne give os et praj via Giv et praj.
Særlige regler for en flextur i Næstved by
I Næstved by er udbuddet af busser højere end på landet.
Af den årsag er der indført en særlig høj starttakst for ture, der starter og slutter i en politisk defineret byzone for Næstved by.
I nedenstående kort kan du indtaste dit vejnavn og hus nr. og få svar på, om den adresse du skal rejse til/fra er beliggende i flextur byzone. Hvis til/fra adressen er beliggende i byzone, vil kortet være rødt under adressemarkeringen. Har kortet ingen baggrundsfarve, ligger adressen udenfor byzonen.
Kommunebusser
Folkeskoleelever transporteres hovedsageligt til og fra skole af kommunebusser. Det er gratis for alle at benytte kommunebusserne, når de alligevel kører.
Læs mere her:
Andre kørselsordninger
Næstved Kommune tilbyder en række forskellige kørselsordninger indenfor sundhedsområdet, som du skal visiteres til. Det er f.eks. kørsel til læge, kørsel til genoptræning eller handicapkørsel.
Læs mere her:
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan vi svare på det meste eller stille videre til fagmedarbejdere. Du kan også få hjælp til selvbetjening.
Telefon 5588 5588